Mangler du inspiration til en appetizer eller festlig snack nytårsaften? 🤔 Hvad med disse sprøde nytårsknallerter af filodej, med lækkert fyld af bl.a. Facon, svampe & fetaost? De smager skønt, er nemme at lave og så bidrager de med lidt god og festlig nytårsstemning! ✨🥂🎊 Opskriften giver ca. 14 stk.

SPISELIGE NYTÅRSKNALLERTER M. FACON, SVAMPE & FETA

Ingredienser

1 pk. Filodej (7 plader)
Olivenolie
Køkkensnor

Fyld

80 g. Hanegal facon
1 stk. Rødløg
200 g. Svampe
150 g. Grønkål
100 g. Feta
Citronsaft
Madlavningstilstand (Undgå din skærm går ud)

Sådan gør du

1
Hak løg og hvidløg fint. Skær svampene ud i små tern og snit grønkålen fint.
2
Svits løg, hvidløg og svampe på en pande. Tilføj Facon og lad det få lidt farve. Kom derefter grønkålen på og lad den falde sammen. Sluk for varmen, smuldr fetaen over blandingen, tilsæt lidt citronsaft og rør godt rundt. Lad fyldet køle af.
3
Rul filodejen ud og skær den ud i 4 lige store kvadrater. Læg to kvadrater af filodej oven på hinanden og pensl med olivenolie på begge sider. Læg ca. 1 spsk. fyld i den ene ende og rul dejen rundt om. Bind en snor rundt om begge ender så det kommer til at ligne en nytårsknallert. Læg den på en bageplade med bagepapir og fortsæt med de næste.
4
Bag nytårsknallerterne i ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter eller til de er blevet flotte gyldne.
5
Servér nytårsknallerterne med en lækker dip til.

Andre opskrifter fra Hanegal

3 x BRUSCHETTA TIL NYTÅR

BUTTERDEJSJULETRÆ M. KYLLINGEWIENERPØLSER

CHOPPED RUGBRØDSSANDWICH M. JULEPOSTEJ, RØDBEDE & CORNICHONER

TORTILLAØJNE M. KYLLINGEWIENERPØLSER