Sig det med hjertet 😉🧡
I anledning af mors dag eller en anden dag, hvor de nærmeste bare skal forkæles, har vi lavet en lille spiselig kærlighedserklæring du kan servere på dagen som forkælelse til din mor, din familie (eller dig selv 👀) som en kærlig måde at sige "tak for dig" på!
Server dem som morgenmad på sengen eller en hyggelig mors dag brunch. Perfekt til at bringe smil frem på en helt særlig dag 😍🫶
Skær kyllingewienerpølserne forsigtigt op på langs, men så de stadig hænger sammen i den sidste centimeter. Bøj de to ender væk fra hinanden og saml dem igen, så de danner et hjerte. Fastgør spidsen med en tandstik, så formen holder.
2
Varm en pande op ved middel varme og tilsæt en smule smør eller olie. Læg det formede pølsehjerte på panden og steg det i ca. 2 minutter, så det får en let gylden farve.
3
Slå ægget ud midt i hjertet, og lad det stege videre ved lav til middel varme, indtil æggehviden har sat sig og blommen er smilende (eller efter din smag).
4
Fjern forsigtigt tandstikken og drys med friskklippet purløg. Servér straks – fx med et stykke ristet brød eller som del af en brunch-tallerken.