Her et bud på en lækker snack, eller appetizer, med vores økologiske Grillmix pølser, der består af 4 varianter - alle propfyldt med smag! Sammen skaber de en varieret og spændende smagsoplevelse, hvor hver pølse byder på sin egen unikke karakter 🤌 Du får altså her et fad FYLDT med skønne smage, lavet på gode råvarer og ideelle til alt fra tapas til sommerbordet - eller som appetizer til dine gæster med et godt glas til 😏🍻 Servér dem med den lækre og nemme chili/cheese dip til og nyd hver bid! 🤤🫶

STICKY HASSELBACK GRILLPØLSER M. CHILI/CHEESE DIP

Ingredienser

3 pk. Hanegal grillmix pølser
pk. Hanegal grillmix pølser
3 spsk. Dijonsennep
2 spsk. Æblecidereddike
2 spsk. Ahornsirup
2 tsk. Engelsk sauce

Chili/cheese dip

150 g. Hytteost
150 g. Cheddarost
1 spsk. Syltede jalapeños
1 stk. Lille løg (finthakket)

Sådan gør du

Hasselback grillpølser
1
Forvarm ovnen til 220 grader (alm. ovn).
2
Skær pølserne i hasselback-stil: Læg dem evt. mellem to træskeer eller spisepinde, og snit tynde, dybe ridser – uden at skære helt igennem.
3
Skær derefter hver pølse i 4-5 mindre stykker.
Glace
1
Rør dijonsennep, æblecidereddike, ahornsirup og engelsk sauce sammen i en skål.
2
Vend de udskårne pølser i glacen, så de bliver godt dækket.
3
Fordel pølserne i et ovnfast fad og bag dem i ca. 25 minutter. Vend dem undervejs, så de bliver jævnt karamelliserede.
Chili-cheese dip
1
Kom hytteost, cheddar, jalapeños og væde i en blender eller minihakker og kør til en jævn konsistens. Tilsæt gerne væden lidt efter lidt, til du har den ønskede konsistens.
2
Kom dippen i en skål og vend finthakket rødløg i.
3
Anret hasselback pølserne i et fad og servér med den cremede, krydrede chili/cheese dip som tilbehør.

Andre opskrifter fra Hanegal

OVNBAGT GNOCCHI M. BROCCOLINI, ARTISKOKKER & GRILLPØLSER

SPICY PIZZAHOTDOGS M. WIENERPØLSER, OST & SYLTET JALAPENO