Nitrit
I 1992 begyndte Hanegal at producere økologisk pålæg og man tog dengang en beslutning om, at man ikke blot ønskede en økologisk produktion, men en produktion der skulle være helt uden anvendelse af tilsætningsstoffer. Dengang og idag findes der tilsætningsstoffer (e-numre), der er tilladt i økologisk produktion.
Vi anvender derfor ikke nitrit (E249 og E250) i vores produktion. Nitrit er et konserveringsmiddel, der primært bliver brugt i fødevareindustrien til at give kødpålæg og pølser en rød farve, og det er årsagen til, at vores spegepølser har en med brunlig nuance sammenlignet med mange andre spegepølser på markedet.
I Danmark er der skrappe regler for tilsætning af nitrit. Det skyldes at nitrit danner nitrosaminer, som man ved er kræftfremkaldende.