Bæredygtig emballage og cirkulærøkonomi
Hos Hanegal gør vi en ære i, at bruge bæredygtig emballage, som er produceret med omtanke for vores miljø, uden at vi går på kompromis med fødevaresikkerheden.
Plastic
I dag er plast fortsat et af de bedste materialer til at beskytte fødevarer og gør det muligt at flytte og opbevare mad, og af den årsag er plast med til at reducere madspild, da det muliggør en god fødevaresikkerhed. Desværre er anvendelsen af plast også et problem, da vi igennem mange årtier har produceret og anvendt plast, uden at tage hensyn til den miljøforurening som produktet forårsager. Det sker når plast ikke indsamles, sorteres og genanvendes.
Plast er fremstillet af gammelt eller nyt plantemateriale. Det gamle plantemateriale er olie, som udvindes fra undergrunden. Plast af nye planter benævnes oftest som bioplast. Uanset om vi anvender plast af gamle eller nye planter, er det vigtigt at det kan sorteres og genanvendes. Og alle plasttyper er meget vigtig at få integreres i den cirkulære økonomi.
Forudsætningen for, at plast kan genanvendes er at emballagen kan skilles ad. Der må ikke været limet papir på plastmaterialet, det må ikke være belagt med voks eller andet som ikke kan skilles ad og det skal bestå af en monoplasttype – altså én slags plast som kan genanvendes. Det er også en fordel, hvis det er nemt at rengøre.
De seneste år er der kommet fokus på området og vi ser både politikere, emballageindustrien og NGO organisationer er enige om at vi skal arbejde henimod kun at anvende monoplast til fødevareemballage. Hver enkel emballage skal kun bestå at én type plast, altså monoplast. Det er især 3 typer: PET, PE eller PP plast. Det skal stå på emballagen hvilken type det er. Det gør kildesortering langt nemmere.
Vi anvender C-PET plast til både leverpostejsbakker og til bakker med færdigretter. Dette materiale består i dag af 85% genanvendt plast, men vi håber at komme langt højere i genanvendelses procenten i fremtiden. C-PET er en plasttype, som tåler opvarmning og som ikke tillader luft at trænge igennem.
På vores færdigretter påsætter vi et sleeve, der er produceret af FSC certificeret karton.