Mange varer til mange mennesker
Hanegal har et omfattende sortiment af såvel kød, pålæg, pølser, færdigretter, vegetarretter og fjerkræ.
I videst mulig omfang forhandles disse produkter igennem supermarkedskæder og grossister, da denne distributionsvej gør varerne tilgængelige for rigtig mange mennesker og er hurtigere og mindre energi- og omkostsningstung.
Se Forhandlerliste og se godt efter i butikkerne eller spørg personalet.
Forbrugerønsker tages alvorligt
Hanegal udvikler hele tiden nye produkter.
De nye produkter udvælges blandt andet udfra forbrugerønsker, herunder ønsker om allergivenlige og fedtfattige produkter.
Vi er opmærksomme på behovet for kvalitets-færdigretter for mennesker i en travl hverdag og har derfor udviklet sunde og nemme færdigretter. De er alle nøglehulsmærket og helt uden tilsætningsstoffer.
Sunde og etisk forsvarlige råvarer er naturligvis også en del af beslutningsgrundlaget i valget af nye produkter.
Økologi er en selvfølge for Hanegal
Hanegal er opstået som en ren økologisk virksomhed og vil altid være det. Økologi er den eneste interessante produktionsform for nutiden og fremtiden!
Økologimærket garanterer at der er taget hensyn til miljøet og sundheden og at dyrevelfærden er helt i top. Dyrene vokser op under frie forhold med vidtgående hensyn til deres naturlige behov. Alle dyr har god plads med mulighed for naturlig adfærd, og for de landgående dyr er der altid adgang til grovfoder, frisk luft og halmstrøede hvilearealer.
Hanegal garanterer at produkterne er rene og sunde, og at vi gør os umage for at sikre den bedst mulige spisekvalitet.